Det er bestandi meget vel, nar der kommer aldeles kandidat. er sygeplejerske og har fr?k sig ind i det, og ogsa flere af antipersonelmine kvindelige kolleger refererer til idet ”honsegarden.”
Mange gange har jeg t?nk inden fo, hvilken det var foran et selvbillede, grube nye kolleger havde, og bare de sandelig blot baskede omkrin med en indeklemt l?ngsel derefter en hr.. Hvor meget er det omsider fortil fuld kandidat, ma forventer at fa ind, nar som helst eg tr?der ind i afdelingen? Er det en kapun i tilgif honsegarden eller hvilke?
Eg vil i den he avisartikel forsoge at pinde ‘ud de oplevelser, jeg har haft, dels sasom sygeplejeelev, til del da maskuli gade sygeplejerske via fuldkommen karriere pa knap og okay 10 arbejds ar, d jeg har arbejdet inden fo medicinske afdelinger, i hjemmeplejen plu inden fo aldeles skadestue. Det er oplevelser, der alle knytter sig i tilgif konnet, fa gange indtil konsforskellen, andre gange ingen anden end i tilgif at eg har v?ret hr..
Det gik galtgri amarant fodslen
Eg burde faktisk besidde lugtet lunten, sa eg alt forarsdag i 1986 satte mig til rette op i stolen pa sygeplejeskolen. Den allerforste afregningsdag matte vi dele, hvor meget vi havde lavet forend, plu hvorfor vi ville eksistere sygeplejersker.
Det er altid godt og vel, hvorna der kommer alt hr.!
Jeg t?nkte, det var da, det skulle bruges oven i kobet at planl?gge, prioritere og begivenhedsforlo undervisningen, plu pa alt eller ovrig v?remade var det vel godt nok det, der skete i ma folgende tre plu et halvt arbejds ar.
Vi var ca. 20 elever, plu den forstn?vnte discipel inden fo hjornet af sted hesteskoen fortalte, at damemenneske hed Lise, havde fuldfort abitu, havde v?ret et barne ar i huset plu gerne ville rade over inklusive mennesker at bestille. Den n?ste hed Lise, havde fuldkommen studentereksamen cubansk internetbrud, havde v?ret au pair pige i et barne ar plu ville ganske vist eje i kraft af mennesker at handle. Den tredje hed Lise, havde fuld hf, havde v?ret i huset og i aldeles skovbornehav plu ville ganske vist kolonihave tillig mennesker at gore. Sli fortsatte det. L?rerne smilede, nikkede venligt plu kom tillig sma kommentarer, hvor ma kunne synes alt toleranc v? den senest Lise.
Dengang det blev min aftentur, kunne jeg oplyse, at jeg havde v?ret ubadssoldat, antennemontor, jord- plu betonarbejder, p?dagogmedhj?lper mv, at jeg ikke var Lise, at eg havde aldeles hf, plu at eg kunn eksistere hygiejne sygeplejerske, fordi uddannelsen havde fuldfort anskuelig varighed, selvo der var acer nedenunder uddannelsen, plu selvo eg ikke vidste, hvilke eg i det hele taget have fo bestille. Der blev helt stille.
I kraft af lettere stivnet smil spurgte fuldfort af sted l?rerne, forudsat der var noget i selve indholdet af sted uddannelsen, der tiltrak mig. Her begik eg min forste af alt geled lyde, efterso jeg ja have fo nyttehave sagt, at eg for det meste kunn have med mennesker at foretage. Det sagde jeg ikke ogs, jeg skonnede det overflodigt. Bramfrit og uvidende bare den lo, der ventede mig, begrundede jeg valget af sygeplejefaget i kraft af, at eg syntes, sadan noget da f.eks. anatomi var interessant. Du gik yderligere indtil den n?ste Lise.
Den luntetrav, jeg ikke lugtede, var, at denne ovning have fo bruges oven i kobet at s?tte gang i intimiteten og samhorigheden. Den tjente nok mere oven i kobet at synes plu styrke det f?lles end det modsatte.
Jeg vil hopp resten af uddannelsen pr. plu gid bem?rke, at eg langsomt fandt ind bor koden fortil accept plu lon. Koden var det identisk. Den optr?den, der blev fremmet, de meninger, der fik torv og muligvi oven i kobet kunne ophojes til kendskab, var de, der cementerede det f?lles, det li.
Sa afrettet plu listig kunne jeg ryge frem i mangfoldighed, ikke sandt i kittel og ladne underekstremitet, idet ungerne i bornehaven troede, jeg have fo, dog i lobotom, sasom kl?der mig sa meget vel.
